Eksklusivt interview: Sahra-Josephine, CanopyLAB mellem Nobelpris og tvangsopløsning
Sahra-Josephine Hjorth har i efter en uge med dansk og international medieattention, kun til Bootstrapping, givet interview. Vi hører om at starte ugen med CanopyLABs logo på Times Square i New York og slutte den på forsiden med ”sendt til tvangsopløsning”. Så vi får fra founders egen mund såvel historien bag CanopyLABs årsregnskab som om det store udlands anerkendelse af koncept og udbredelse.
Hvordan stiller du dig over for et regnskab for 2021, som jeg går ud fra viser stort underskud?
“Vi er tilfredse med vores globale performance, hvor vi er vækstet i antal kunder, samarbejdspartnere, brugere og på bundlinjen. Vi kommer i Danmark ud med det Mette Lykke fra Too Good To Go kaldte et ’underskud pr design’, på 13 millioner i CanopyLAB A/S – altså et for scaleups forventet underskud. Vi er en global virksomhed, og kan konstatere at strategien virker. Udenfor tech-miljøet er det stadig svært for nogle at forstå den forretningsmodel, men vi ser jo samme strategi hos Clio, Astralis, Pleo og Too Good To Go, som også lige kom ud med store underskud.”
Det har trukket mega overskrifter torsdag, at regnskabet kom for sent?
“Det er altid for dårligt, når noget kommer for sent, om det er et regnskab, et stykke software eller noget helt tredje. Det har desværre været udenfor vores kontrol, og i år har vi set en del revisorer aflevere for sent, som det har også været tilfældet hos os. Vores holdingselskab har indleveret og ditto LATAM Aps. Men vi er dødærgerlige over, at Erhvervsstyrelsen har registreret det som under tvangsopløsning. Vi er i dialog med Erhvervsstyrelsen, og forventer de retter status på virksomheden i morgen. CanopyLAB A/S fortsætter selvfølgelig driften uforstyrret.”
Ekstra Bladet skrev i dag ud fra regnskabet for holding, at aktierne ikke var noget værd?
“Det er noget vrøvl. Når kapitalandele i associerede virksomheder og dattervirksomheder indregnes og måles til indre værdi, og denne er negativ, er der nogle regnskabsmæssige overvejelser, som man skal huske at gøre sig. Som udgangspunkt stopper man indregningen af underskud, når kapitalandelen har nået værdien 0 kr. Det er altså fordi der er negativ egenkapital i A/S.”
Det kom også frem i ugen, at I er den eneste danske virksomhed som er på den prestigefyldte Impact100 liste fra Norrsken. Hvordan er det kommet i stand?
“Teamet og jeg er naturligvis meget glade for det store skulderklap, det er, at Norrsken har valgt os. Det kom som en stor overraskelse, da vi fik det at vide. Og det giver gejst for os, at se virksomhedens navns på Nasdaq skærmen på Times Square. Jeg er glad for at det danske økosystem er repræsenteret på listen og for det øgede fokus det giver på impact virksomheder. Det er i øvrigt mit indtryk, at Norrrsken laver et fantastisk stykke arbejde, bl.a. i Kigali, og det er da helt sikkert nogle vi kunne drømme om at have et partnerskab med fremadrettet.”
Giver I den nu så fortsat gas internationalt, eller bliver I så mange andre startups mindre ekspansive, mere bundlinje-fokuserede?
“Vi er naturligvis, som alle andre venture-kapital støttede virksomheder, opmærksom på at markedet har ændret sig, særligt de sidste tre måneder. I hele venture-miljøet er der øget fokus på sund/organisk vækst og til dels på profitabilitet. Vi der husker 2008/2009 ved jo at markedet går op og ned og det samme med adgangen til kapital. Men vi er ikke nervøse, og telefonen har ikke stået stille fra udenlandske venturefonde, da vi vores navn var printet på Nasdaq bygningen på Times Square i New York i tirsdags.”
Men tror du virkelig fortsat at uorganisk vækst og underskud er vejen frem i den periode vores økosystem går imod?
“Det afhænger da af hvilken type virksomhed som man bygger op og hvor store ambitioner man har på vegne af den. Hvis du vælger venturekapital-vejen skal du bygge virksomheden markant anderledes op, end hvis du fx er bootstrapped. Vi giver meget software væk til og i samarbejde med NGOer og freemium modellen er jo kendt, og det samme er værdien ved at have en virksomhed, hvor brugerne generer meget data og content. Det kombinerer vi med en traditionel B2B SaaS. Og den kombination tror vi på. En ny satsning bliver at give NGOerne mulighed for at tjene penge på deres indhold, og det gør, at vi vil se en større synergieffekt på indholdsproduktionssiden.”
Når regnskabet er forsinket, er det så på grund af negativ egenkapital?
“Nej, det er helt banalt sygdom, der er skylden. Men der er negativ egenkapital og det skyldes, at vi har hentet konvertible lån, som jo er en mellemting imellem lån og egenkapital. Man kan først se påvirkningen på egenkapitalen ved konvertering. På den måde er konvertible lån en lidt sjov størrelse.”
I juni præsenterede du tidligere præsident Barack Obama på demokrati-scenen i København, hvor du i dit indlæg langede ud efter medierne og fake news. Hvorfor brugte du noget af dine taletid på det?
“Langede ud er måske så meget sagt. Jeg brugte min tid på at tale om, at vi er en ny generation af ledere og iværksættere som tør drømme stort, stille os op og have en holdning. Iværksætteri er ikke en popularitetskonkurrence. Og fonde investerer i dem med store visioner og en solid plan til at få visionen omdannet til vækst. Vi er meget få kvinder i Danmark som har modtaget venture kapital, og stort set ingen med etnisk baggrund, hertil har jeg fået 2 børn i samme periode som vi har haft CanopyLAB. Jeg er en repræsentant for minoritetsstemmen – og det tager jeg meget alvorligt.
Der er sket en markant polarisering i befolkningen, og det har medierne et medansvar for. I USA og i øget grad herhjemme kæmper medierne med at finde deres forretningsmodel, deres cirkulation er faldende og flere af dem kæmper med at få betalte abonnenter. Tag fx det lille nye online tabloidmedie Frihedsbrevet, hvor man så vidt jeg ved, er faldet fra ca. 7000 til ca. 4000 abonnenter. Manglende cirkulation giver en panik-reaktion selv sådanne ”publicistiske” steder. Click-bait og fake news skal så drive reklamekroner eller abonnenter ind. Den udskridning er et demokratisk problem, som skal løses det næste årti.”
Apropos Times Square, har I planer om en ekspansion til USA, og i så fald hvornår?
“Det har vi aldrig lagt skjul på, hvorfor vi også har været så meget derovre i år. Men det kan jeg desværre ikke fortælle mere om endnu.”
Du virker egentligt ret upåvirket af medieorkanen og skriverierne fra Berlingske til Ekstrabladet?
“Jeg er afgjort ikke upåvirket af, at de sværter min virksomhed og udfordrer min personlige integritet og værdier! Det skal du ikke tage fejl af. Og vi har ikke udelukket at gå rettens vej, selv om det er næsten umuligt i Danmark. Det vigtige er at bibeholde sin humoristiske sans i sådan en situation. Og vi har da også grint af mange indslag og vilde påstande fra nogen der kalder sig seriøse ”graver” journalister. I virkeligheden er det ikke sjovt, men dybt foruroligende. Fx skrev Emil Bo Rask fra Berlingske Business i forgårs og spurgte hvorfor mit holdingselskab ikke har nogen aktivitet i 2021, og om det så betyder CanopyLAB er 0 kr. værd? Det må da som minimum forventes, at de kan læse et årsregnskab, forstå simple indregningsprincipper og som erhvervsjournalist kende forskel på et selskab og et holdingselskab. Men nej, de publicerer bare på fordomme. Skal vi græde eller grine? Vi er nødt til begge dele.”
Er medierne i din optik ude på et skråplan herhjemme?
“Ikke dem alle, men der kan ikke herske nogen tvivl om, at man nogle steder praktiserer at skrive nyheder som man er helt bevist om ikke er korrekte, men som så vil ødelægge eller modsige vinklingen.”
Har du et eksempel på det?
“Mange. Historien om at jeg har påstået, at jeg var ansat på NASA er fx langt ude og et godt eksempel på, at man i sin iver over at frame mig som ”løgner”, er villig til at fabrikere en historie fra start til slut.”
Hvad handler den historie om?
“På mit CV, på LinkedIn, i blogs og i en ansøgning hos Innovationsfonden står der, at jeg har undervist på Nasa Ames Research Center og i København for Singularity University. Frihedsbrevets Mikkel Jensen laver så en historie om, at jeg har påstået jeg arbejdede for NASA, men aldrig har været ansat. Det har jo aldrig stået andet end at jeg underviste for Singularity på de kursussteder. NASA Ames Research center er en forskningspark i Californien, mens NASA er en rumfartsvirksomhed med primær lokation i Florida. Så den historie, ved de jo godt, er opspind fra ende til anden. De har jo fået udleveret ansøgningen ved deres utallige aktindsigter. Alligevel kører de podcast og alt muligt på det. Det er som om, at når de har brugt deres tid på noget, så skal de partout skrive en saftig historie.”
Du har aktivt postet nogle opsummerende lister omkring dine oplevelser med pressen i 2022, har du en du synes er særlig bizar?
“De fleste af os ville tro at gamle mandlige journalister på Ekstra Bladet var værre end unge kvindelige på Berlingske. Så enkel er verden ikke. Mia Fallentin fra Berlingske er et godt eksempel på, hvor desperate de er for at få fat i noget indhold. En dag da jeg var ude på ”flyvergrillen” i Kastrup med børnene, skriver hun febrilsk og spørger, hvorfor jeg har slettet min LinkedIN og Instagram – for blot at finde ud af, at jeg bare ikke synes hun skal have adgang til mine profiler. Så tænker man jo lidt get a life. Der er snart folketingsvalg og krig i Ukraine, gaspriserne stiger og ligeledes gør uligheden – og så vil Mia Fallentin skriver en artikel om min Insta. Men folk gider jo ikke læse den slags privat fnuller. Som jeg sagde falder fx Frihedsbrevets tal lodret – og hvad er det for en liberal ytringsfrihed investorerne her betaler for? Det er en meget gammeldags industri – og de har i al fald meget svært ved at forstå vores økosystem.”
Hvad kan vi så vente fra dig i næste uges startup-soap?
“I denne uge kom vi fra Times Square eksponering ned på jorden, og kan da kun føle os ud som jordens største klovne og idioter med kikset med det ikke afleverede regnskab. Så sandt som vi udvikler og driver en global e-læringsplatform, må vi jo selv lære af – og prøve at smile lidt – af det hele.”
Comments