Vores 1779 startups, der udvikler innovativ forretningsfornyende software, har haft stor glæde af skattekreditordningen (LL§8X). Siden har SKAT hugget bremserne i på ordningen og kørt den i bakgear. På Bootstrapping har vi bragt cases med mindeværdige historier. Den seneste fra juni var Lars Peter Ilsø Larsens Fairytell historie med tilbagebetaling på 600.000 kr. Inden kunne vi høre Sebastian Cadell, fra Nosco berette om bizarre oplevelser. Vi kunne læse om anonymiserede ”Hans”, der skal tilbagebetale 1,2 mio. kr samt om ”Søren”, der ligger i retssag med SKAT.

Kæmpe tak til jer alle for at bidrage og stå frem. Cases og diskussioner af ordningen kan du catche op på via top 10 mest læste neden for.

TV og aviser har ikke rigtig vist interesse for sagen, der da også er kompleks. Men dog ikke mere, end den kan gengives som følger: Skattestyrelsen har – formentlig af angst for at ordningen blev for dyr (læs ny ’skandale’) – fra maj 2020 begyndt med nidkær kontrol og efterkrav med renters rente. Os kunder, som man ellers er så optaget af at servicere, har SKAT ikke lyttet til, og nederlag i skatteretten er anket til uendelighed. ”Software er jo opfundet” – for nu at gengive mest pinlige argument, de stakkels lokale skattefolk har forsøgt sig med.

Samlet er det jo tudetosset, hvis vi gerne vil gøre Danmark til et SW-udviklingsland. Og da vi giver alle de samme startups grants og lån fra de offentlige fonde med den ene hånd, virker det paradoksalt, at SKAT så vil have dem tilbage med den anden. Imens kan konkurrenter i hele OECD anvende ordningen med at fremføre skatteværdien af deres underskud.

Mange gode kræfter har bidraget til sagen og serien. Det gælder skattechefen i DI, Sune Hein Bertelsen og Jakob Ravn i DE. Og det gælder meget aktive Thomas Black-Petersen, DanBAN og FBV. Nævnes skal også Jonathan Schacht Halling Nielsen, Aktive Ejere samt diverse rådgivere, bl.a. advokat Eduardo Vistisen, og revisorerne Mads Juul Hansen, BDO og René Lønne Ventzel, EY.

Skattestyrelsens topjurister har på møder da efterhånden også vist en vis forståelse – det må også være svært at forsvare usammenhængende og vilkårlig lokal praksis. Men skiftende ministre (Morten Bødskov og Jeppe Bruus) har ikke kunnet råbes op, fx på spørgsmål i salen fra Andreas Steenberg (RV) eller ladet sig påvirke af anbefalinger fra Skatteudvalgets arbejdsgruppe om iværksætteri. Så dér står sagen og blafrer i sommervinden.

 

Hvordan skal det offentlige angribe startups?

Den offentlige regulering er unægtelig på mange måder en udfordrende størrelse for vores startupverden. Der er mange regler, der virker meningsløse og kontraproduktive. Lagerbeskatning, der bl.a. ødelægger en demokratisering af ejerstrukturen, burde også for regeringen tage sig idiotisk ud. I al fald ved fornuftige erhvervsordførerne det godt – lige lidt hjælper det. Godkendelsesprocedurer i Fødevarestyrelsen forsinker i årevis udviklingen af ”novel food” i Danmark – hvad enten fornyelserne kommer fra startups som Agrain eller fra Novo Nordisk.

Tunnelsyn parret med nidkær implementering uden sans for helheden oplever vi hele tiden. Google Cromebooks sagen fra skolerne i Helsingør er helt aktuelt eksempel. Det er fint at beskytte de stakkels børns data og intime betroelser – der dog næppe når niveauet fra Hamlet på Kronborg – men ligefrem pludselig at stoppe undervisningen fra august for det! Se ud af egen boks – se på tværs på, hvad der gavner. Sådan burde en embedsmand tænke, men sådan spiller klaveret ikke altid. Konduite er et godt gammelt ord for god og fornuftsbåren embedsmandspraksis. Måtte det ord blive pudset af til praksis.

 

Fra universiteter til fonde – ’jeg skal ikke i fedtefadet’

Minksagens embedsmænd svigtede i afgørende møder. Ja, men de er ikke onde mennesker, som nogen nok tror. Vi har dygtige og pligtopfyldende folk på topposterne, der vil det bedste for landet. Jeg kender den nok mest udhængte departementschef i rapporten, Henrik Studsgaard temmelig godt og ditto den mildest omtalte Per Okkels. Begge vil jeg til enhver tid betro en hvilken som helst sag. I udryddelsen af alle mink fik de så ikke lige rakt hånden op om lovligheden, hvad der jo ærgrer dem og alle andre. Vi havde været sparet for meget. Nu er konsekvensen så, at alle længere nede rækker hånden op. Hele tiden. Alle vil nu endnu mere sikre egen røv, altså en karriere uden skrammer. Såre menneskeligt. Meget usmageligt.

Fra statens universiteter til fonde hører jeg eksempler på sagsbehandling med skæven til påstande i medier i stedet for alene sagens facts og om vilkårlig håndtering af persondata. Jeg skal nok en dag komme med verificerede eksempler. Det er meget langt fra den måde, vi behandler personer på i det private og i organisationer. ”Så længe man ikke er dømt, er man uskyldig”, som fx Jesper Jarlbæk, DanBANs formand altid starter behandlingen af enkeltsager med. Men sådan er det ikke nødvendigvis i den offentlige sektor hos sagsbehandlere med svedige håndflader og indbygget ansvarsfraskrivelse.

 

Forfølgelse – og den ’mærkelige’ Roccamore founder

Jeg har fået en del respons på min beskrivelse sidste onsdag af, at fejl og mangler hos startups bliver blæst op i medierne som var de i 3. potens true crimes og skandaler. En læser sammenligner det med de verserende populærfilms hang til at finde den skyldige (The Betty Broderic Story). En pointe der også virker den anden vej: Vi har behov for at reducere en kompleks verden ned til én skyldig, og derfor søger vi det.

En anden læser spørger, om startups nu vil gå fra helte til prügelknabe i medierne? I så fald er det set før. Jan Calzon, SAS topchef i 80’erne, blev bygget op til det helt store, hvor alt, hvad han gjorde, var rigtigt. Indtil det var mere interessant at pille ham ned og gøre det samme ligeså forkert. Det er givet en rytme i medier – som i cykelløb og i dækningen af samme – at køre kontra. Først bygger vi op med helteportrætter – og så afslører vi de sammes påståede synd og amoral.

Generelt nyder startups dog overalt stor sympati for initiativ og vision (teknologi og forretningsmodel forstås til gengæld meget sjældent). Og sådan vil det forsat være. Men ingen er fredede – alle kan blive udpeget som den skyldige i mediernes runddans efter sensationer og kliks. Derfor skal vi også overveje, om vi kan lave en uformel institution, der kan hjælpe startups, når de (vel at mærke hvis ufortjent) hænges ud i medierne.

I al fald må vi aldrig stoppe med at stå op og slå vores slag for innovative og kreative forretningsideer. Frederikke Antonie Schmidt fortalte i ugen fint i Berlingske hendes personlige historie om retten til at finde sig egen ”mærkelige” vej: ”Jeg er blevet kaldt mange ting undervejs på min rejse; gøgler, hustler og cirkushest er nok dem, der går oftest igen. Efterhånden har jeg lært at anerkende mig selv og sætte pris på at være anderledes, men jeg synes, det er ærgerligt, at vi konstant føler et behov for at sætte prædikater på hinanden. Det er, som om vi ikke kan overskue andre mennesker, før vi ved, hvilken kasse de tilhører.”

 

Fra Brøchner til Vingegaard

Og så tilbage til skattekreditsagen og en departementschef, jeg meget gerne ville kende og vil håbe, nogen af os kunne få et møde med, om ikke andet over hækken i hans – pga. sort arbejde – ret omtalte sommerhus i Rørvig. Det er Jens Brøchner i Skatteministeriet. Ikke fordi jeg vil gøre ham til eneansvarlig, endsige skyldig. Men når vi nu snart får valg og må regne med ministerskift – så er han centrum for at kunne løsne op for tolkningen af LL §8X. Men husk også sagen i valgkampen. Inden får vi den næppe løst.

Heroppe, hvor jeg skriver fra, går snakken selvfølgelig mest og lokalpatriotisk om Jonas Vingegaard. Sidste sommer har jeg da både cyklet gennem Hillerslev og Glyngøre uden at ane, det var pletter i nordvest, der i morgen vil være mediernes centrum. Men det er som i startup-verdenen – kan man skalere og accelerere, kan man komme fra hvilken som helst flække og ind i verdenseliten. Det synes jeg, vi skal pleje og holde fast i. Sådan er livet så fint og mulighederne så mange. Ha’ fortsat en herlig sommer.

 

SKAT #1 – SKAT straffer startups software-innovation

130 % procent fradraget og skattekreditordningen for forskning og udvikling er en af de sejre, den innovative del af dansk erhvervsliv har ønsket og fået. Det er jo den type virksomheder, vi skal leve af i fremtiden, siger alle. Men software er åbenbart ikke innovativt. Altså ifølge SKAT, der også i tilfælde, hvor de har accepteret og udbetalt Skattekreditordningen i flere år nu kræver tilbagebetaling. Det kan give flere konkurser end Corona. Er vores økosystem på vej ind i en ny kamp?

 

SKAT #2 – ”Reelt aner vi ikke, om startups’ software overholder kravene til skattekredit”

I dag skal du høre, hvordan en medarbejder i Skattestyrelsen for åben mikrofon erkender, at hun og hendes kolleger ikke ved noget som helst om software. Men de har efter svingende praksis nu tilsyneladende ordre fra oven om ikke i deres kontrol at godkende software som fradragsberettiget innovation. Så nu svæver et par tusinde danske startups og vækstvirksomheder i uvished. Revisorpartner Mads Juul Hansen, BDO fortæller i denne 5. artikel om startups’ dillema’er med skattekreditten.

 

SKAT #3 – Vi har udviklet en global app. Men mod SKAT er odds 0,1%

Den softwarestartup, Hans er founder af, skal tilbagebetale 1,2 mio. kr. til SKAT. Nu. Hvad skal jeg gøre: Gå konkurs? Føre en sag, som jeg taber? Betale og bruge al min kapital, så jeg er bagud? Hans spørger – og måske har du et svar som innovationsmiljøerne og hans to revisorrådgivere dog heller ikke har haft. Hans er endnu en fra de 1.779 selskaber, der selvfølgelig har fremført skatteunderskud på deres softwareudvikling i den bedste tro i verden. Læs casen, og vurdér selv. Du eller det selskab, du har investeret i, er måske next in line.

 

SKAT #4 – Hvad ved vi? Skattekreditordningen og 130 %-fradraget

Hvordan er det, SKAT tolker og håndterer skattekreditordningen, hvor du kan få skatteværdien af dine udgifter til udvikling udbetalt? Og hvad med ”superfradraget”, som 130 %-fradraget for forsøgs- og forskningsvirksomhed kaldes? Hvor super det hele er for startups, kan man spørge, når man ser på den tolkningspraksis SKAT nu efter maj 2020 har anlagt i forhold til softwareudvikling.

 

SKAT #5 – SKAT vil have os ned med nakken. Men vi kæmper.

SKAT sagde, vi ”bare var en webshop,” så vi skulle tilbagebetale alt det, de selv havde givet os. Det siger Søren, CEO i en startup, der ligger i langstrakt principiel retssag med SKAT pga. tilbagebetaling med tilbagevirkende kraft af skattekreditordningen. Søren synes, han er blevet behandlet helt urimeligt, og vil gøre alt for, at andre startups ikke oplever det samme.

 

SKAT #6 – Svar fra Skattestyrelsen omkring skattekreditordningen

Skattestyrelsens direktør Merete Agergaard og styrelsens pressefunktion har svaret på vores artikler og henvendelser. Her kan du læse Skattestyrelsens redegørelse for deres praksis.

 

SKAT #7 – Skattekreditordningen. Hvad betyder SKAT’s ikke-svar for dig?

Radikale Venstres finansordfører Andreas Steenberg har i Folketinger spurgt skatteminister Morten Bødskov om, hvordan Skattestyrelsen praktiserer skattekreditordningen. I mandags svarede Morten Bødskov. Men hvad svarede han og hvad betyder det for din og 1779 andre founder-teams’ nattesøvn?

 

SKAT #8 – 40 mio. kr. skal software startups betale tilbage. Kom nu, Kenneth!

Skattestyrelsen er tirsdags den 25. januar kommet på banen med en pressemeddelelse om Skattekreditordningen LL 8 og LL 8X. Det selskabsskattedirektør Kenneth Joensen udtaler her, er meget interessant for, hvad startups kan forvente sig af ordningen.

 

SKAT #9 – Udtaget til kontrol – og så er den helt gal

Sebastian Cadell Partner & COO i Nosco på Blegdamsvej har – som nok 1200 andre tech softwareudviklende startups – brugt skattekreditordningen LL § 8X med fremførsel af skatteværdien af deres underskud. Hør – hvis du endnu ikke har været udtaget til kontrol – alle de undskyldninger Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen bruger, når de for enhver pris skal kradse pengene tilbage. Nu er spørgsmålet Sebastian stiller, om vi inden april overhovedet skal søge den ordningen lovgiverne har lavet for at understøtte forskning og innovation – eller lade være?

 

SKAT #10 – Advarsel til startups og vækstvirksomheder

Skattekreditordningen har siden 2012 til stor tilfredshed og gavn været benyttet af tusindvis af danske virksomheder og har sikret, at flere milliarder kroner er investeret i udvikling og vækst.

Hvis din virksomhed er blandt de mange danske virksomheder, som benytter eller overvejer at gøre brug af skattekreditordningen (ligningslovens §8X), så bør du og din revisor læse dette for at undgå at havne i en skattefælde, der i værste fald kan betyde konkurs og koste arbejdspladser.