Tre vilde danske sommerdage er godt i gang, og vi følger med 3-tallet som ledestjerne denne herlige onsdag.

Tre pointer om vores vækstbørser

Vi har brug for stærke vækstbørser i konkurrence – Nasdaq First North og Spotlight – for de vækstvirksomheder, der kan bruge andet end hovedvejen med venturefonde. Det må være konklusionen efter de sidste års intense debat om First North. De mest læste og diskuterede artikler om Nasdaq First North genudgiver vi i dag. Og du kan bl.a. læse synspunkter og forslag fra Carsten Borring, Søren Hougaard, John Norden, Tue Østergaard, Jesper Vestergaard, Daniel Patterson, Morten W. Langer og Thomas Black-Petersen.  

Hvad skal der så til – ud over det indlysende, at alle verdens vækstbørser skal op over tilbageslaget for det meste tech? Læs selv. Men kort fortalt er der tre felter, der byder sig til i den intense debat:

1. Det institutionelle. Børserne og rådgiverne skal, som Nasdaq nu tager initiativ til, stille markant højere kvalitetskrav. Og der skal flere institutionelle investorer på banen for nu at tage de allervigtigste af mange gode forslag, fx fra Søren Hougaard og fra FBV-foreningen.
2. Det kulturelle. Dagbladet Børsen og det meste af pensions- og finanssektoren lever i en evig Novo- og APM-valueaktie-boble, hvor vi bare ovre i Sverige har en anden forståelse for tech-startups og demokratisk ejerskab.
3. Det politiske. Især 22 % lagerbeskatning er absurd. (Jeg er næppe ene om lige at have fået opgjort min millionskat på kursen af aktier, der i mellemtiden er faldet voldsomt. Det er meget værre for en medejer og medarbejder, der kun har aktier i egen noterede startup.) Og vi har så langt øjet rækker den højeste aktieavancebeskatning og intet incitament til at tage risiko.

 

Tre grader af dårlig startup moral

Mads Faurholt – givet mega-helt blandt mange unge ’CBS’ere’ blandt hans 44.000 LinkedIn-følgere – er den seneste iværksætter- & startup-investor, dansk presse har hevet ned fra en piedestal, de selv har rejst. Berlingskes erhvervsredaktør Simon Bendtsen (en ringere erstatning for tidligere kapaciteter som Jens Chr. Hansen og Claus Skovhus) forsøgte i ugen at forklare, hvorfor de med deres top 100 talenter gør nogle (ret tilfældige) unge til helte. Og hvorfor de gør andre (efter såkaldt graverarbejde) til entydige skurke. Kun Simon selv kan synes hans forklaring er skarp. Lad mig hjælpe med 1.,2. og 3. potens af udfordringen med at diskutere startup forretningsmoral:

 

1. Branding-overdrivelser og unøjagtigheder. Vi har pacet founders til i 6 minutters pitches at blive unicorns i en fart, spise kapital til morgenmad og bryde alle 24/7/365-lønmodtager hensyn for at nå toplinjevækst. Bagefter møder pressen dem med løsrevne udtalelser fra sure, fyrede medarbejdere og kvababbelser over røde tal. Især det sidste er absurd, fordi det er indbygget i forretningsmodellen. (Eller var, for nu er venture-investorer vendt på en tallerken!) Men de mindste unøjagtigheder eller små overdrivelser år tilbage – især for founders, der er kvinder som Mathilde Jakobsen, Freshland og Sahra-Josephine Hjorth, Canopy-LAB – vælter pressen sig rundt i, som om de aldrig selv har lavet fejl i en momsindberetning eller et CV. Kun Peter Warnøe, hans royale venner, har prøvet noget tilsvarende. 25 forsider i Ekstra Bladet til Sahra-Josephine tenderer mod absurd forfølgelse – og Simon Bendtsen og Berlingske efteraber gerne uden at kunne påvise svigt af aktionærer eller kunder fra Vietnam til Peru. Vi skal måske nok se at få startup scenen mere ned på jorden – men vi skal da ikke miste de forretningsmæssige visioner for tech!
2. Bevidste fejl og uærligheder. Så er der dårlig moral og løgne, der kan aftvinge erstatning. Mads Faurholt har tilsyneladende kalkuleret kørt nogle praktikanter ned og går ud med omsætningstal, han ved er forkerte. Arbejdstilsyn kan i alle lande tilkaldes, aktionærer kan anlægge erstatningssager. Men langt vigtigere er den interne selvjustits i en branche. Som jeg skrev sidste onsdag, men Berlingske vist ikke har opdaget, så er Faurholt – uagtet at Finans, Berlingske og Børsen har talt ham op i himlen – persona non grata i venture- og kapitalmiljøet i Danmark. Sådan skal det være. Det med selvregulering i et miljø er altid det bedste.
3. Direkte løgn og svindel. På værste niveau er der eksempler på e-business-karruseller drevet af Mark Haugaard, Halfdan Harring og slæng. Sådanne har journalist Jonas Rimer Hansen fulgt i årevis, og politi og retsinstanser forsøger nu – alt for nølende – at stoppe dem. Her snydes kunder systematisk, og ulovligheder begås på stribe. Det samme var måske tilfældet med Waturu’s IPO-case. Det giver vel sig selv, at lov skal holdes af alle.

Problemet med pressen og dens såkaldte graverjournalistik er, at den er så entydigt vinklet, at den ofte får kategori 1 problemstillinger blæst op til at udstille folk som forbrydere i 3. potens. For så dagen efter at lave et nyt ukritisk helteportræt af de unge med initiativ, vi vitterlig skal fremme og leve af.

 

Elon Musk og recession i 3 udgaver

Elon Musk – US-innovationshelten over alle – skal også hjælpes til at forstå, at aftaler er aftaler. Også selv om værdien af aktivet Twitter er faldet, ligesom BVP tech indekset er halveret siden november. Musk har købt til 400 kr. pr. Twitter-aktie, hvor prisen nu nok burde være 150 kr. Men Twitter-aktiekursen er faktisk højere nu – kunstigt holdt oppe af forventningen om, at Musk skal betale ved kasse ét i Delawares retssystem.

Sådan skal vi alle indstille os på nye tider og ditto værdisætninger. Det spændende for alle er, hvordan det vil gå med recessions- og inflationsfrygten going forward, som vi siger på nudansk. Igen er der tre muligheder:

1. Det er overstået efter sommer. Virksomhederne er sunde, råvare- og materialepriserne er på vej ned igen, Ruslands angrebskrig stopper, og forbruget vender tilbage
2. Vi går mod en mild recession. De unge købere mærker det på boligpriser, Kaare Danielsen på Jobindex kan se det på tallene. Centralbankerne vil acceptere opbremsningen i efteråret og 2023 for at få prisstigningerne under kontrol.
3. Vi har slet ikke set bunden. Og USA/Kina-konflikten kan få det til at blive meget værre. Jens Larsson fra Petri Capital har tjent på at shorte bitcoin og promoverede det scenarie i Børsen mandag: ”Mange af de nye tech-aktier er faldet 80 pct allerede. Men hvad nu hvis de er intet værd? Det er måske kun én ud af ti af dem, der overlever, men du har priset alle, som om de har en fair chance. Der skal ryddes voldsomt ud”. Barske ord ved badestranden.

Selv mener jeg, det nu kun er én eller to af ti startups, der vil falde fra feltet. Og at virksomheder herhjemme grundlæggende er sunde, og at ikke mindst tech vil blive efterspurgt på alle felter. Men udfaldsrummet er lige nu er utrolig stort. Det er ikke som i Touren, hvor der kun er en vej (opad!).

 

Tag en kold dukkert

Så vi må hjælpe os selv med at forstå, hvad recession og investorfokus på bundlinje i stedet for toplinje betyder. Vi må hjælpe Børsen med at forstå vækstaktier og vækstbørser. Og Berlingske med at forstå moral. Det er ikke altid let at være et ungt økosystem …

I alle livets svære sager er det med at tælle til tre og holde hovedet koldt. Så tag nu en dukkert, hvor end du er! Vi ses i næste uge, hvor vi har en anden af året vigtige sager i økosystemet til debat.

 

First North-case. Hvordan værdisætte skalerbar vækst?

Lad os tage en konkret og aktuel case, den 18. notering på First North i år, Re-Match, og se hvordan et valuehold vil regne den ud og hvordan et væksthold vil. For First North noteringer er som striden om kejserens skæg: ser du på aktierne ud fra en traditionel value tilgang eller vurderer du ud fra skalerbar vækst. Få indblikket her.

 

First North Øst-Vest. Hvad siger de seneste analyser af vækstbørsen?

Det må være svært for investorer at danne sig et indtryk af Nasdaq First North og de investeringsmuligheder, den tilbyder, særligt når der inden for to måneder kommer undersøgelser og artikler i erhvervspressen med vidt forskellige konklusioner om kvalitet og afkast. Vi ser på dem, og prøver at give dig et overblik.

 

Kampen om sandheden. First North til hed debat

Er Nasdaq First North en fremragende platform til gavn for samfundet, aktiekulturen og iværksætteri? Eller er det ”en tombola, blot uden hovedgevinst” men med ”en snert af bondefangeri”? Der er kamp om narrativet om selskaber på vækstbørsen. Vi ser på essensen af hans analyse, på debatten og på hvorfor vi ikke, som svenskerne, kan hitte ud af at få en vækstbørs gjort til en succes.

 

5 skarpe til ugens investor: Carsten Borring, Nasdaq

Carsten Borring er en central aktør i den meget relevante debat om kvaliteten af vækstbørsen Nasdaq First North. Han har været en del af Nasdaq i 20 år og står med ansvaret for alle børsnoterede selskaber i København. Derudover har han bl.a. været medlem af regeringens iværksætterpanel. Læs om, hvorfor startups skal vælge børsvejen, value vs. vækstaktier og børsåret 2022.

 

Vækstbørsåret 2021 – Ny noteringer, store udsving og vækst i aktieomsætning

2021 har på mange måder været et begivenhedsrigt børsår for de noterede vækstvirksomheder. Der har været mange nye danske vækstbørsnoteringer, meget volatilitet i kurserne og stærkt øget mediedækning af den danske vækstbørs Nasdaq First North. Vi giver her, sammen med den ny direktør for den nystiftede Forening af Børsnoterede Vækstvirksomheder (FBV), Thomas Black-Petersen, en status over danske virksomheder på vækstbørserne i 2021.

 

Status 2021: To klare vindere blandt First North-rådgiverne

First North-børsen har de seneste to år leveret intet mindre end 36 nye noteringer. Ni forskellige Certified Advisors har været med til at føre selskaberne på børsen, men to af dem har sat sig tungt på markedet. Vi går bag om, hvorfor nogle rådgivere har mere succes end andre.